At leve med livets ar

af Nete Maj 2 år er gået siden jeg blev opereret for kræft på tungen. 1 år er gået siden jeg skrev herinde sidst. Tiden er en underlig størrelse - det siges, at den læger alle sår. Og det gør...

Skriblerier fra skrivebordsskuffen – ét år efter, at jeg fik kræftdiagnosen…

af Nete Maj Der har været stille på bloggen - længe! Mange gange har jeg haft lyst til at skrive, og jeg har så meget på hjerte, så meget jeg ønsker at dele; ikke for at promovere eller sætte mig...

Min morgenmads-kamp…og -sejr! (Med opskrift på basisk grøn grød)

af Nete Maj Jeg har altid elsket og nydt min morgenmad, og da jeg begyndte at leve af en primært basisk kost var dette måltid én af de helt store udfordringer for mig. Så længe jeg husker tilbage har jeg...

En smuk afsked (vi pakker nok engang!)

af Nete Maj Vi er fire mennesker, der bor og lever sammen; ingen er vigtigere end den anden. Vi er altså ikke to voksne, der egenrådigt bestemmer og to børn, der bare er på slæb. For at vi alle trives,...

Igår var jeg på måske mit livs største følelsesmæssige rutschebanetur

Af Nete Maj I sidste uge fik Nick og jeg for første gang mulighed for at stå på langrend sammen. Nogle aktionærer, deres børn og børnebørn hyggede sig med Neo. Ja, faktisk i dagevis, og det var lige så vi...

Teorien bag min basiske kost og kræft

af Nete Maj Okay, som jeg tidligere skrev er jeg lidt udfordret på min nye livsstil mht kosten. Jeg forsøger at leve vegansk og basisk (helt optimalt skulle alt også være økologisk, men det er desværre utopi her i Norge,...

Noget ret så stort er sket – og jeg tør knap tro på det…

af Nete Maj Der er sket noget ubeskriveligt fantastisk - intet mindre! Ubeskriveligt fordi selv om jeg nu vil prøve at skrive om det vil det være ufyldestgørende for den reelle betydning det gør i mit liv. Her den anden...

Lidt mere af det gode liv..

af Nete Maj De sidste par dage er jeg gradvist blevet mere og mere pirrelig; muligvis ikke mærkbart - ingen har kommenterer det - men jeg har selv mærket, at min tålmodighed og mit nærvær har måtte vige for en...

I lyset vil jeg leve

af Nete Maj Solen har knap fundet vej med sit lys igennem sneen som fyger om ørene på os, og dagen har været svøbt i en dæmpet belysning, nærmest som ved skumrings tid. Landskabet leder tankerne hen på én stor...